Nyheder

Værdigrundlag og visioner


Sabro Rideklub er 100% medlemsejet og har eksisteret siden august 1976


I Sabro Rideklub ønsker vi at:
  • danne rammen for et rart og imødekommende værested, hvor omdrejningspunktet er glæden ved heste og ridesporten
  • tilbyde god og hjertevarm undervisning
  • værne om og beskytte klubben og dens faciliteter
  • sikre god velfærd for klubbens heste
  • skabe rum og respekt for klubbens medlemmer og rytternes forskelligheder, så alle føler sig velkomne og respekterede
  • afholde stævner, breddeaktiviteter (årstidsarrangementer, ridelejr mm.) og sociale arrangementer af høj kvalitet for klubbens medlemmer
  • sikre en fremadrettet og bæredygtig økonomi for klubben
  • følge DRF’s retningslinjer for rideklubber
  • sikre, at klubben får en god omtale i ridemiljøet og lokalområdet
  • bevare Sabro Rideklub som en hyggelig klub, hvor det gode samvær er et fælles mål.


Kortsigtede visioner (indenfor 1-2 år)
  • sikre, at vores bestand af elevheste matcher vores medlemmers behov
  • videreuddanne elevheste og personale
  • skabe mere opbakning til stævner og aktiviteter
  • forbedre klubbens faciliteter inden for de økonomiske rammer
  • udarbejde en vedligeholdelsesplan for faciliteterne, som også indgår i arbejdsdagene
  • stabilisere vores økonomi og driftsform og således sikre en bæredygtig økonomi
  • søge fonde og puljer bredt.


Langsigtede visioner (indenfor 5-10 år)
  • udvide de indendørs ridefaciliteter
  • lave et nyt cafeteria med udsigt til banerne
  • skaffe nyt tag til ridehallen, gerne med solceller på
  • påvirke kommunen til at etablere ridestier i de nye udstykninger
  • skaffe flere folde til klubben, eventuelt med hjælp fra kommunen
  • gøre klubben til en mere synlig og integreret del af lokalområdet, både for de unge og ældre.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer