Nyheder

Vil du være sponsor i SABR?


Payment.pngVil du gerne promovere dit firma til mange ryttere og deres familier i Aarhus eller lokal-området og samtidig støtte Sabro Rideklub?

Med et sponsorat kan din virksomhed styrke foreningslivet og medvirke til et aktivt lokalområde.

Sabro Rideklub er en af de få rideklubber i området der vægter elevundervisning højt med 21 elevhold pr. uge. Klubben ejer ca. 15 heste til det formål.

Skattemæssigt er der for virksomheder fuldt fradrag for sponsorater som kan henføres til reklame

Klubben har p.t. følgende sponsormuligheder:

Hovedsponsor - sponsoratet andrager min. 4.000,- kr. ex moms pr. år og indeholder:

  • en særlig aftale målrettet din virksomhed
  • reklameskilt i ridehallen
  • logo med link til din virksomheds hjemmeside på klubbens forside, der gennemsnitligt har mere end 2000 besøgende om måneden
  • reklameplads i klubbladet "HestePosten" der udkommer ca. fire gange årligt
  • omtale på klubbens facebook-side med mere end 700 følgere

Guldponsor - sponsoratet andrager min. 2.000,- kr. ex moms pr. år og indeholder:

  • reklameskilt i ridehallen
  • logo med link til din virksomheds hjemmeside på klubbens forside, der gennemsnitligt har mere end 2000 besøgende om måneden
  • reklameplads i klubbladet "HestePosten" der udkommer ca. fire gange årligt
  • omtale på klubbens facebook-side med mere end 700 følgere

Sølvsponsor - sponsoratet andrager min. 600,- kr. ex moms pr. år og indeholder:

  • en plads på klubbens liste over sponsorer på hjemmesiden (ikke forsiden)
  • reklameplads i klubbladet "HestePosten", der udkommer ca. fire gange årligt
  • omtale på klubbens facebook-side med mere end 700 følgere

Vi laver også gerne særlige aftaler i forhold til at sponsorere fx materialer, udstyr eller lignende - kun fantasien sætter grænser.


Klubbens aktiviteter

Klubben har mange aktiviteter her nævnes et udvalg: ca. seks større stævner årligt med startende og tilskuere udefra, og ca. seks mindre klub-stævner og breddearrangementer med stor tilslutning fra klubbens medlemmer og deres familier. I forbindelse med klubbens arrangementer vil du som sponsor blive eksponeret med navn og logo.

Klubbens værdier

Sabro Rideklub lægger stor vægt på at være et inkluderende og socialt værested med plads til alle. Vi prioriterer et godt socialt fællesskab i klubben, og aktiviteterne appellerer til ansvar/medansvar, hensynsfuldhed og rummelighed. Klubben er et aktivt fritidstilbud og tilbyder daglig rideundervisning for både personer med handicap, raske, børn og voksne.

Frivillighed

En betydelig del af arbejdet i og driften af klubben varetages af frivillige, både i det daglige, ved arrangementer samt ved forbedringer og vedligeholdelse af klubbens faciliteter.

Vil du vide mere

Kontakt klubbens kasserer for at høre mere om vilkårene for en evt. sponsoraftale.


Sabro Rideklub og klubbens medlemmer har brug for dig og din støtte!

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer